Maze Runner – Labyrinten af James Dashner

Anbefalet af Arne Larsen
 

I kølvandet på ”Hunger Games” kommer nu endnu en science fiction dystopi for unge og voksne.
Første bind i trilogien, som er både interessant anderledes og nervepirrende spændende, lover godt for resten af serien.

Hovedpersonen Thomas vågner op i noget, der ligner en elevator. Han kan kun huske sit navn, og forskellige brudstykker fra sit tidligere liv men ikke nogen personer. Da døren til elevatoren bliver åbnet, er han pludselig omgivet af en 40-50 teenagedrenge, og stedet er en underlig lysning omgivet af kæmpestore stenmure.
Alle de andre drenge, hvoraf nogle har været i Lysningen i et par år, kan heller ikke huske noget. Det eneste der er sikkert er, at der hver måned kommer en ny dreng, at de en gang om ugen får nye forsyninger, og at portene i stenmuren lukker hver aften. Uden for portene findes en uendelig labyrint, som hele tiden forandrer sig, og i gangene lurer nogle underlige halvmekaniske uhyggelige væsner. Hver dag sender drengene løbere ud for at finde en vej ud af labyrinten, men de skal nå at være tilbage i Lysningen inden portene lukkes. Drengene har tilpasset sig forholdene og i virkeligheden fået skabt et lille velfungerende samfund, men hvad er meningen med det hele og hvem har placeret dem i lysningen?
Med Thomas’s ankomst til stedet sættes en lavine af begivenheder i gang, startende allerede dagen efter med ankomsten af en ny beboer, stedets første pige. Teresa. Ikke alene er det usædvanligt med en ny så hurtigt, og så oven i købet en pige, men endnu mere mærkeligt er det, at hun påstår at hun kender Thomas.

Som nævnt er bogen første bind i en særdeles succesfuld trilogi, der nu også er blevet omskabt til en ny storfilm.
I disse år udkommer der en lind strøm af fantasy og science fiction for Young Adults, men ikke alt er lige vellykket.
Denne historie er dog forfriskende anderledes og bæres især oppe af en intenst opbygget spænding. Selvfølgelig først og fremmest i kraft af drengenes evige kamp for overlevelse i de barske omgivelser, men i høj grad også fordi man – ligesom drengene – overhovedet ikke har nogen anelse om, hvad der egentlig foregår.
Mening og baggrund åbenbares selvfølgelig hen ad vejen, og forfatteren har totalt styr på sin handling og sit plot og leder hele tiden læseren i nye retninger.
Personskildringerne fremstår derimod noget tynde og skabelonagtige, og så er det virkelig irriterende, at drengene taler en slags slang med en række selvopfundne udtryk.
Dette er dog af mindre betydning for en glimrende læseoplevelse, hvor bogens helt klare styrke altså er spændingsdelen.

Desværre kan bogen ikke stå alene. Man må vente på resten af serien, som heldigvis skulle udkomme i løbet af 2015.