Klassikere
Klassikere

Nye læseklubber 2018

11.01.18
Slagelse bibliotekerne starter nye læseklubber i foråret 2018

Vi tilbyder korte forløb om et bestemt emne, en bestemt genre eller forfatter, som betyder, at man ikke længere melder sig ind i en klub der løber uendeligt, men i stedet melder sig på et specifikt emne, der løber i en begrænset periode. Klubberne er ikke traditionelle læseklubber, hvor man kun læser, idet man også vil kunne se en film eller opleve et foredrag, der handler om det specifikke emne.

Hver klub mødes fem til seks gange fra opstart i januar/februar måned og taler om de bøger, de har læst.

Vi håber at se rigtig mange i vores nye klubber og vil gerne opfordre alle interesserede til at melde sig til hurtigt, da der kun vil være 12 pladser i hver klub.

Synes du det lyder spændende?
Så læs mere og tilmeld dig en af klubberne:

Turen går til... Rejs verden rundt med læseklub, Slagelse Bibliotek
Nordisk stjernestøv - forfattere vi elsker at genopdage, Korsør Bibliotek
Klaus, Vita og alle de andre: læseklubben med danske nyklassikere, Skælskør Bibliotek