Det nye program er landet

17.01.23
Vi har taget hul på et nyt friskt år, og det betyder også, at vores nye program er landet! Det er bare at dykke ned i herlighederne - enten i det fysiske eksemplar, her på hjemmesiden eller den digitale udgave.

Vi glæder os til at byde indenfor på bibliotekerne til en vinter- og forårssæson fyldt med spændende arrangementer med alt lige fra hobbitter til Pippi Langstrømpe.

Kigger man hele programmet igennem kan man måske ane en rød tråd. Vi har nemlig fokus på det moderne familieliv. Familielivet har nemlig udviklet sig helt vildt de sidste halvtreds år og ser helt anderledes ud end tidligere. Det er der både fordele og ulemper ved, som vi blandt andet skal høre to forfatteres bud på.

Du kan bl.a. glæde dig til forfatteraften med Emilie Stein Thorsen om hendes roman Generation 7/7, som tager den vigtige snak om det at være skilsmissebarn. Du kan også opleve Glenn Beck, der fortæller om sin roman Farskibet, der handler om en familie i krise.

Ud over forfatterforedrag kan du også komme med på tur ind i den videnskabelige verden med livestreams fra Aarhus Universitet, blive inspireret til din næste gode læseoplevelse i sæsonens bogcaféer og læseklubber eller synge med til hyggelig fællessang. Dét og en hel masse andet!

Er du blevet nysgerrig på vores kommende arrangementer kan du finde vores trykte program på bibliotekerne, se de forskellige arrangementer her på hjemmesiden eller læse den digitale udgave

Du kan købe billetter til kommende arrangementer på bibliotekerne eller via vores hjemmeside. Vi glæder os til at se dig!

Rigtig god fornøjelse.

Pssst! Vi har tilføjet en lille liste herunder med bøger fra de forfattere, som gæster bibliotekerne hen over foråret. Tag gerne et kig - måske du finder lidt inspiration til din næste bog.