Grundloven 175 år

Hvad står der egentlig i grundloven?

Danmarks første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7. Dermed blev der sat punktum for enevælden i Danmark. Den første grundlov indeholdte bl.a. love om stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed. Junigrundloven af 1849 blev de første spæde skridt hen imod det demokrati, som vi kender i dag.

Siden den gennemsete Grundlov af 28. juli 1866 er grundloven i alt blevet revideret to gange i 1915 og 1953. I 1915 fik de syv F'er (fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede) valgret, mens der i 1953 tilføjet kvindelig arvefølgerret i det danske monarki samt et et-kammersystem. De revideringer har ført til den grundlov, som gælder den dag i dag.

Vi fejrer Danmarks grundlov og demokrati

I samarbejde med initiativet "Grundlovsfesten" sætter vi fokus på at fejre grundloven med en kommende materialeudstilling på biblioteket, hvor du kan blive endnu klogere på grundloven og demokratiet. Du kan også lave din helt egen grundlov med regler, som du synes er vigtige eller lave dit eget våbenskjold. 
Initiativet "Grundlovfesten" er støttet med midler fra Nordea-fonden.

Hvordan finder jeg ud af mere om grundloven?

Nedenunder har vi samlet en række gode bøger, hvor du kan blive endnu klogere på grundloven og demokratiet. Men et andet godt sted at starte er på danmarkshistorien.dk. 

Gå til  temaet om Grundloven på Danmarkshistorien.dk

Se også videoen HER,  hvor Bertel Nygaard, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, går den gængse fortælling om den særligt demokratiske, særligt danske og særligt folkelige Junigrundlov efter i sømmene.

Filmen er udarbejdet i et samarbejde mellem HistorieLab og danmarkshistorien.dk og er en del af Aarhus Universitetsforlags udgivelse af 100 danmarkshistorier, der er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.