Kulturfest for alle 2023

03.05.23
Vi holder for første gang Kulturfest for alle på Slagelse Bibliotek. Det sker lørdag den 3. juni 2023, og vi fejrer kulturen med en fest af musik, spil, teater, foredrag og meget andet i tidsrummet 10-16.

Dagen igennem er der noget for enhver smag og for alle aldre. Vi fylder biblioteket op med meget af det, vi også gør i løbet af året – men til Kulturfesten får du næsten det hele på samme dag.

PROGRAM:

Mødepladsen:
Kl. 10.05 Velkomst V. Troels Brandt, Formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Kl. 10.15
Velkomst v. Biblioteket og Kulturfestens arrangører

Kl. 11.30-12.15 & kl. 13.30-14.15
Musik v. Anna & Lucas
Anna og Lucas er en ung, lokal duo, der spiller akustisk pop og rock med guitar og sang.

På Mødepladsen er der løbende quiz med Kahoot, små film og diverse ’fun facts’ om biblioteket.

CAFÉEN I BIBLIOTEKSRUMMET
Kl. 11.30-12.00 & kl. 13.30-14.00
Rundvisning ’Behind the scenes’. Kom med en tur gennem kælderen, se blandt andet vores sortering, vores værksted, gamle magasinbøger og kontorer, når vi
rundviser ’Behind the scenes’.

BØRNEBIBLIOTEKET
Kl. 10.30-11.00 & kl. 12.30-13.00
Børnebiffen. Vi viser film i børnebiblioteket. Kom med og få en lille rolig hyggestund sammen, når vi sætter den store skærm op til filmfremvisning for de mindste. Der vil blive uddelt popcorn til filmen.

UNGEOMRÅDET PÅ 1. SAL
Kl. 9.00-16.30
Bogbloggernes Læsedag
Bogbloggerne Juliethebookcat, Florareads, Frejaogbiblioteket og Albertesbogpalads samt lokal YAforfatter Luna Harley åbner op for en dag i læsningens tegn.

DEN STORE SAL
Kl. 10.30-11.30
GræshoppeSalsa med Den Flyvende Prinsesse. Oplev en inddragende musikforestilling, når Den Flyvende Prinsesse opfører forestillingen GræshoppeSalsa. Publikum synger med hele vejen gennem historien, og efter forestillingen er det muligt for børnene at prøve forskellige instrumenter og lyde. For de 4 – 8-årige. Tilmelding på slagelsebib.dk

Kl. 12.00-13.00
Vores favoritter - sommeranbefalinger
Kom og få kildet inspirationen, når vi anbefaler gode bøger og andet godt. Vi øser gavmildt ud af personlige favoritter og kommer godt rundt i både nye og lidt ældre sager.

Kl. 14.00-16.00
Foredrag med Anna Grue
Mød forfatter Anna Grue med foredraget ”Den røde tråd”, hvor hun ridser hele historien op: fra debutromanen ”Noget for noget” til det nyeste skud på stammen, ”Nøglen til mord”. Om forskellen på krimi og ikke-krimi, om virkelighed og fantasi, om skriveblokering og arbejdsglæde. Anna Grue er en af Danmarks mest alsidige og populære forfattere med over 15 udgivelser af både romaner og noveller bag sig. Kræver tilmelding. Billetten koster 75 kr. og kan købes på slagelsebib.dk.

SPILLEBULEN (LILLE MØDESAL)
Kl. 10.30-11.30
Kulturpolitik i Slagelse Kommune
Mød to af vores lokale byrådspolitikere, Troels Brandt og Britta Huntley, om visionerne for Slagelse Kommunes Kulturpolitik - og hvad kultur betyder for dem.

Kl. 12.00-16.00
UNLOCK! og Brætspilscafé
Brætspilsnørderne Birgitte og Allan anbefaler brætspil. Jakob og Martin hjælper med at opklare mysterierne i UNLOCK!-spilserien. Og sammen byder vi indenfor til Kulturfestens Brætspilscafé.

VITELLO OG CIRKELINES VÆRKSTED (LOKALE 1)
Gode historier og sjove, kreative aktiviteter hele dagen. Kom og oplev børnelitterære mesterværker, og skab dine egne tema-inspirerede mesterværker. Vi afslutter festlighederne med ballondans!

Kl. 10.10-11.30
Kom og hør gode historier om dyr og få dine egne vilde og nuttede dyr med hjem

Kl. 11.30-13.00
Kom og hør gode historier om uhygge og lav dine egne uhyggelige kreationer.

Kl. 13.00-14.30
Kom og hør gode historier om naturen og lad kreativiteten blomstre.

Kl. 14.30-15.30
Kom og hør gode historier om venskaber og lav hjertevarmende værker.

Kl. 15.30-16.00
Kom til et brag af en ballondans!

BLIXENS DAGLIGSTUE (LOKALE 2)
Kl. 10.30-11.30
En anderledes litteraturoplevelse. Hvordan oplever du en novelle, du får læst højt? Hvilke indtryk får du? Velkommen til en times god novellesnak. Der er ingen forberedelse.

Kl. 12.00-14.00
Mød Slagelse Arkiverne og ’Danskere i verden’. Få inspiration og grib muligheden for at stille spørgsmål til din egen søgen efter danskere i verden. Hør også om husets historie, lokalhistorisk litteratur, arkiver på nettet og 'where to find them'.

Kl. 14.00-15.00
Fortiden på film. Vi viser historiske film fra arkivernes egne samlinger. Kom og se lokale herligheder.

HELE DAGEN
Elever fra FGU (Forberedende Grunduddannelse) sælger kvalitetskaffe og dejlig kage fra deres nye kaffevogn.

’Ris, ros og gode idéer til biblioteket’.

Diverse udstillinger.

Demokrati-væggen – giv din mening til kende om kultur.

 

Dagen igennem er der salg af kaffe og kage af unge fra FGU i deres nye og flotte kaffevogn, og der er mulighed for at medbringe madpakken og sidde udenfor på borde/bænkesæt eller på et medbragt tæppe i Bibliotekshaven.

Næsten alle aktiviteter er helt gratis og uden tilmelding. Kulturfesten foregår både i den røde biblioteksbygning og i den hvide bygning overfor, hvor der er sal og mindre mødelokaler.

Læs mere om de forskellige aktiviteter herunder. OBS: Der er som det eneste tilmelding til Græshoppesalsa og foredrag med Anna Grue.

Vi glæder os til at se dig til Kulturfesten på Slagelse Bibliotek