Solsikkesnor på bibliotekerne
Det betyder, at du nu kan hente en Solsikkesnor på bibliotekerne i Korsør, Slagelse eller Skælskør, hvis du har et skjult handicap eller hjælper en, som har.
Solsikkesnoren deles gratis ud til alle borgere med et usynligt handicap og du skal ikke opfylde særlige krav for at få udleveret en Solsikkesnor. Man skal ikke kunne dokumentere et handicap for at få den udleveret.
Slagelse Kommune har tilsluttet sig solsikkeprogrammet for at støtte op om og udbrede forståelsen af, hvordan man kan hjælpe borgere med et ikke synligt handicap.
Det er nemlig ikke alle handicaps, du kan se - nogle er usynlige. Det kan være udfordringer med smerter, indlæring, hørelse, tale eller psykisk sygdom bare for at nævne nogle stykker. Solskikkesnoren er med til at gøre det usynlige synligt og sender samtidig et signal til andre om at udvise særlig opmærksomhed, tålmodighed og hjælp.
Du kan læse mere om Solsikkeprogrammet HER samt se Slagelse Kommunes pressemeddelelse her HER