Pandekagedagen

13.02.15
I børnelitteraturen har pandekagen altid haft en helt speciel plads. Rasmus Klump kan ikke få nok, Pippi bager til sine venner og Peter Plys kan slet ikke stå for pandekager. Pandekagen er deres favoritdessert og det samme gør sig gældende for rigtig mange børn og voksne – og Slagelse Bibliotekerne kan kun erklære sig enige i det.

I børnelitteraturen har pandekagen altid haft en helt speciel plads. Rasmus Klump kan ikke få nok, Pippi bager til sine venner og Peter Plys kan slet ikke stå for pandekager. Pandekagen er deres favoritdessert og det samme gør sig gældende for rigtig mange børn og voksne – og Slagelse Bibliotekerne kan kun erklære sig enige i det.

Dagen falder på forskellige datoer fra år til år. Det eneste sikre er at den altid falder tirsdag efter fastelavnssøndag og det er i 2015 tirsdag 17. februar. Læs mere om hvad der sker på bibliotekerne lige her.

Pandekagedagen.dk kan du læse meget mere om pandekager, få tip til opskrifter, deltage i pandekagehistorien og meget andet. 

Pandekagedagens oprindelse
Det kan godt være at navnet Pandekagedagen er en ny opfindelse, men historien om dagen går meget længere tilbage. Festdagens oprindelige navn er Hvide Tirsdag og går mere end 1.000 år tilbage i tiden. Hvide Tirsdag er en gammel kristen tradition og hænger sammen med tidligere tiders 40 dages faste op til påske. I den forbindelse var det forbudt at spise søde sager, æg, hvidt mel og mælk. Derfor skulle råvarerne spises op og hvad er mere oplagt end at bruge dem til pandekager – for det er jo lige præcis de ingredienser som en pandekage kræver. Og da de alle er hvide råvarer gav de også dagen dens navn.

Løb med pandekager
Men at spise pandekager er ikke den eneste tradition forbundet med denne dag. En anden tradition på dagen i den engelsktalende verden er pandekageløb. Traditionen pandekageløb kan spores tilbage til 1445 og den lille engelske by Olney, hvor man har bevis på at byens kvinder - måske for første gang nogensinde - løb gennem byen, mens de vendte pandekagerne i luften. I dag er det noget af et tilløbsstykke og trækker mennesker fra alle steder til denne lille by.
Læs mere om løbet på Olney Pancake Race.

Mangler du inspiration til lækre pandekageopskrifter, så får du lige et par stykker nedenfor.
Beghrir – Marokkanske pandekager
Canadiske pandekager uden æg
Chokoladepandekager
Lækker pandekagekage ala Findus
Pandekager med øl
Små buttede pandekager