Har du behov for et nyt pas - og er du borger i Slagelse Kommune?

19.03.21
Sommeren nærmer sig. Og måske, hvis coronasituationen og myndighederne tillader det, kan det blive aktuelt med udlandsrejser til sommer.

Har du rejseplaner til udlandet i sommeren 2021, og behov for et nyt pas, så kontakt Slagelse Kommune på tlf. 58 57 57 57 ml. kl. 10.00 – 14.00 for bestilling af tid til pasudstedelse.

Bemærk at Borgerservice fortsat er omfattet af den nationale nedlukning. Derfor opfordres kun pasløse borgere med aktuelle rejseplaner (sommeren 2021) til at kontakte Borgerservice nu.

Borgere med behov for pasfornyelse, men uden aktuelle rejseplaner, opfordres til at henvende sig, når Borgerservice genåbnes efter nedlukningen.