Reduceret ubetjent åbningstid i Slagelse

01.03.24
Det er med beklagelse, at vi fra i dag, 1. marts, lukker for selvbetjent bibliotek i Slagelse eftermiddag og aften. Vi har i en længere periode været udfordret af borgere med uroskabende adfærd, der ikke efterlever personalets anvisninger. Det har skabt utryghed for bibliotekets andre brugere og for personalet, og på den baggrund lukker vi for det selvbetjente bibliotek i Slagelse, indtil videre til og med den 17. marts 2024.

Den selvbetjente tid om morgenen, mandag til lørdag fra 8.00-10.00 berøres ikke af lukningen.

Den midlertidige lukning i Slagelse kommer efter en længere periode, hvor biblioteket i den selvbetjente tid har været plaget af uro og helt uacceptabel adfærd fra en gruppe borgere. Gruppen har ikke været modtagelige for personalets henstillinger, hverken de venlige eller de lidt mere skarpe - og uroen er, trods godt tværgående samarbejde med både Slagelse Kommunes gadeteam og politiet, eskaleret. Det er meget ærgerligt, at vi på grund af nogle få personers adfærd, er nødt til at foretage et så drastisk skridt, som lukker et populært tilbud, som mange har benyttet sig af og været glade for.

Vi glæder os til at kunne åbne igen – og alle er, som altid, velkomne i den betjente åbningstid.

Læs hele pressemeddelelsen (nyt vindue)