Street Art på Slagelse Bibliotek

12.03.14
Gavlen på Slagelse Bibliotek er ikke længere så pæn og det en gang så flotte verdenskort er falmet og væk. Nu skal der nye farver på gavlen! Slagelse Bibliotek har inviteret Street Art kunstneren Alexander Witting fra GAME til at male gavlen - og du kan være med!

De første to uger i april står i graffitiens tegn på biblioteket, her skal vi nemlig skabe byrummets hidtil største graffiti-maleri. Nærmere præcist skal det være på bibliotekets gavl, hvor nogen helt sikkert ville kunne huske det store verdenskort. Kunsten skabes i samarbejde med GAME, som er nationalt anerkendt for deres street parties og sportsbegivenheder rundt omkring i landet.

Workshop
Vil du være med til at male og lære meget mere om graffiti, så tilmeld dig workshopforløbet nu! Du kan være med enten en enkelt dag eller alle fire, alt efter hvad der passer dig. Du kan tilmelde dig via mail: amuol@slagelse.dk eller sms på 28 74 10 87. Der graffitiseres hver dag fra 1. april til 4. april kl. 15-18.30. Du kan læse mere om det her.

Workshopforløbet bliver drevet af street art kunstneren Alexander Witting fra GAME. Han har været med på mange graffiti-projekter og du kan få en forsmag på kunsten her.

Fernisering
Når det endelig værk er færdigt, holder vi en mindre gadefest i gården omkring det nye graffitimaleri lørdag 12. april kl. 10-13.
Her håber vi på godt vejr, tænder op for sprøde sommerrytmer, laver forskellige sportsaktiviteter og serverer gratis pølser til de første 200 deltagere. Dette arrangement kræver ingen tilmelding, du skal bare komme forbi og nyde det nye maleri, som skal være med til at pryde og forny byens rum i fremtiden.

Læs mere om
GAME
Alexander Witting

 

Tags