Winni Østergaard’s trilogi om Helvig
25.07.13
Selvom man ikke interesserer sig brændende for livet på landet og tiden fra 1800 – 1900, vil de fleste blive opslugt af historien om Helvig og livet på landet i Thy.
Winni Østergaard har i sine dokumentariske romaner, beskrevet de vanskelige kår, folk på landet levede under, også danmarkshistorien når Thy: enevælden falder, demokratiet indføres, og man afgiver soldater til krigen i Slesvig-Holsten – men også livet på herregårdene, hvor tjenestefolkene arbejdede fra tidlig morgen til sen aften og kun med en ½ fridag om måneden.
Jeg vil varmt anbefale disse 3 bøger, som er skrevet varmt og levende:
- Helvig
- Ud og hjem
- Til deres dages ende
Kirsten Rohde
Slagelse Bibliotekerne