Og for enden af den gang, var der en dør”. Sådan starter ”Troldetårnet” af Mette Kappel – og det er den slags eventyr, denne liste har gode anbefalinger til: Eventyr med et tvist! Personerne i disse eventyr lever ikke nødvendigvis lykkeligt til deres dages ende. De venter muligvis ikke på prinsen på den hvide hest og de finder sig måske heller ikke i, at de ikke selv er med til at fortælle deres historie. For at bryde eventyrreglen om magiske tal, er der her ti eventyrlige titler, der vender eventyr, som vi kender dem, lidt på hovedet.