Biblio Bio 19
Hvilken film, der spilles, kan ses på biblioteket senest en uge før forestillingen.
Månedens film:
Det bliver en kamp mellem viljer. Sam er en surmulende teenager, der pludselig bliver tvunget til at tage sig af sin gamle bedstemor, som han aldrig før har mødt, men som nu troner på sit værelse og skal have hjælp til alt, fordi hun har brækket benet – også til at få fyldt sin kande med gin og vand. Og vé dem, der prøver at fortynde den. Ruth har overlevet adskillige krige som krigsfotograf, slidt utallige elskere op og undskylder absolut ikke for noget som helst. Sam ruger over tabet af sin mor, som døde af kræft, og er ude af stand til at knytte sig til nogen. Men Ruths appetit på livet (ud over gin) er også med til at inspirere Sam. Mens de skændes og tirrer hinanden og lærer hinanden at kende, når de frem til en forståelse, som måske kan hele de dybe sår i familien.
Matthew J. Saville har med sin første spillefilm skabt en dybt personlig film, der er inspireret af hans egne teenageår og hans egen bedstemor. Charlotte Rampling, pt. aktuel med ny sæson af TV2’s spændingsserie DNA, har rollen som bedstemor Ruth. Debutanten George Ferrier spiller den unge Sam, mens Márton Csókás, spiller hans far, Robert.
Instruktør Matthew J. Saville. New Zealand, 2021. Spilletid ca. 95 minutter.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Klik her for at ændre dit samtykke