For børn

Hvad er klimalitteratur?

Klimalitteratur er en betegnelse for litteratur, som handler om klima, miljø, natur og økologi. Det er altså en strømning og genre, som er defineret af de temaer, den beskæftiger sig med.

Af Gunver Olsson

Klimafiktion er en nyere del af litteraturen. Fra omkring 2010 kommer der flere og flere romaner indenfor genren. Årsagen er enkel. Det er her, fokus på miljø og klima tager til. Blandt andet den globale opvarmning, havmiljø, tørke og menneskets rovdrift på naturen fylder mere og mere i det daglige. 

I litteraturen kan man tage de mange scenarier om klimaforandringer helt ud i ekstremerne. Helt derud hvor de mange udsving i klima ikke længere kan tolkes på flere måder. Vi bliver præsenteret for bøger hvor livet på jorden er radikalt forandret som konsekvens af at vi ikke har passet på jorden. 

I børnelitteraturen er der stort fokus på børn og unge, der tager ansvar. De er med til at kæmpe for klodens fremtid – eller lærer at overleve på en ødelagt klode hvad enten det er på land, i vand eller på fjerne planeter. De vil ikke længere stole på at voksne kan løse problemerne og tager selv handling. 

En ekstra lille krølle…
På mange måder er genren klimafiktion beslægtet med genren SciFi. Den genre er mere end bare Star Wars og fremmede planeter. SciFi er en genre hvor der også sættes fokus på samfundet på godt og ondt og en af undergenrerne er dystopien. I dystopien handler det om et meget ændret samfund, selv om der her ofte er stort fokus på de teknologiske fremskridt som f.eks. overvågning og kontrol i samfundet. 

Snegl