Biblio Bio 14

Biblio Bio
Biblio Bio
Der vises en skøn blanding af nyere og gamle film, de sjove og de alvorlige – alt sammen film, der spænder bredt.
Date
27 februar 2025
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
I samarbejde med
Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse
Adresse

Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark

Biblio Bio viser hjertevarm og inspirerende film fra New Zealand.

New Zealand, 1981. Det sydafrikanske rugby-landshold skal på turne i det rugby-gale New Zealand. Det udløser store anti-apartheid demonstrationer landet over og splitter befolkningen i to. Samtidigt blusser kampen for national anerkendelse op hos den oprindelige māori-befolkning. 

17-årige Josh Waaka har māori-rødder og føler sig malplaceret på sit rugby-tossede gymnasium. Da hans lærer Madigan inviterer ham med på dramaholdet, opdager Josh imidlertid en passion for skuespil, som han ikke anede, han havde. Og med ét tændes en drøm for fremtiden. 

Men drømmen er ikke nem at forfølge i et miljø, hvor man ser anderledes ud, og hvor ens mor har andre forventninger til en. Og da de nationale demonstrationer samtidig antænder en stærk følelse af uretfærdighed i Josh, trues drømmen med at briste, allerede inden den er begyndt. 

 

Februar måneds eftermiddagsfilm er en morsom, hjertevarm og inspirerende fortælling om en ung mands kamp for at finde sin egen sande stemme. Filmen er ikke uden grund blevet sammenlignet med publikumsfavoritten Billy Elliot fra 2000.

 

For filmens trailer. Klik her.

 

Instruktør Paul Middleditch, Hamish Bennett

New Zealand 2023

Spilletid ca. 110 minutter

 

Gratis, tilmelding påkrævet.