Betaling af gebyrer

Her kan du se gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.

Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer for sent. Gebyrerne er fastsat i Biblioteksloven og godkendt af Slagelse Kommune.

Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån i "Dit overblik" på hjemmesiden eller på appen Biblioteket. Du kan også kontrollere din lånerstatus på udlånsautomaterne på biblioteket.

 

Gebyrtakster

Børn 0-13 år

  • 8-14 dage for sent 25,00 kr.
  • 15-30 dage for sent 55,00 kr.
  • 31 dage eller mere for sent 120,00 kr.

Voksne fra 18 år

  • 8-14 dage for sent 60,00 kr.
  • 15-30 dage for sent 120,00 kr.
  • 31 dage eller mere for sent 230,00 kr.

Hvis du ikke afleverer til tiden, skal du betale et gebyr.  Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din kvittering.

Ved overskridelse af afleveringsdatoen gælder:

  • Hvis man låner flere materialer samtidig og afleverer/fornyer materialerne samlet, vil man få ét gebyr.
  • Hvis man låner flere materialer samtidig, men afleverer/fornyer materialerne af flere omgange, vil man få ét gebyr pr. aflevering.

Du vil blive udelukket fra at låne og reservere materialer, hvis du skylder 200 kr. eller mere.

 

Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne

På din udlånskvittering og i din lånerstatus på hjemmeside og biblioteksapp står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Hvis materialet ikke er reserveret har du også mulighed for at forny dine lån op til 3 gange.

 

Advis på sms, e-mail eller App

Hvis du har oplyst din e-mailadresse og/eller dit mobilnummer, vil du få tilsendt en advis 3 dage før afleveringsfristen. Du kan indsætte/rette dit mobilnummer og/eller din e-mail i din brugerprofil på hjemmesiden. Du kan også få adviseringer i App’en ”Biblioteket”. Selv om du ikke modtager besked 3 dage inden afleveringsfrist, er det stadig dit eget ansvar at sørge for at aflevere til tiden. Denne advis er kun en ekstra service for at hjælpe dig.

Vi rykker 

Vær opmærksom på, at biblioteket udsender to hjemkaldelser ved overskridelse af lånetiden. Vi sender 1. hjemkaldelse 4 dage efter afleveringsfristen er udløbet og igen 16 dage efter at afleveringsfristen er overskredet.

Erstatninger

Hvis du ødelægger, mister eller ikke afleverer bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Du har som den sidst registrerede låner erstatningspligten, hvis du ikke har gjort opmærksom på en eventuel skade, før du lånte materialet.

Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale senest 30 dage efter afleveringsfristen, sender vi en regning på materialet.

Bortkommet eller beskadiget materiale, skal erstattes med bibliotekets indkøbspris inkl. moms. Udover erstatningsbeløbet skal du betale for udgifter til fx indbinding og licensrettigheder. For DVD, video og multimedier som cd-rom og konsolspil bliver din udgift typisk flere gange den pris, varen fås til i almindelig detailhandel. Det skyldes, at bibliotekets pris indeholder betaling til rettighedshaverne for at få tilladelse til udlån.

Sådan betaler du

Betaling af regninger skal ske via Slagelse Kommunes: Mit Betalingsoverblik, Netbank eller i banken. Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Slagelse Kommunes opkrævningsafdeling på tlf. 58 57 36 00

Bemærk at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i Biblioteket app’en. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer/erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.

Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.