For børn

Breaking: Adrian løser læsekrisen!

Adrian er tilbage og denne gang er han flyttet hjemmefra – på biblioteket i telt. Hvorfor? Fordi det er sådan, han kan få tid til at læse. "Vi har ikke tid til at læse!" er nemlig svaret fra de mange børn, der er blevet spurgt.

Af Gunver Olsson

"Vi har ikke tid til at læse!"

Vi har spurgt børnene, hvad der står i vejen for at læse mere, og svaret er entydigt: ”VI HAR IKKE TID!” 

De børn, vi har talt med, fortæller at de lange skoledage, mange fritidsinteresser og vigtige fællesskaber med vennerne betyder, at læsningen bliver nedprioriteret, og det i mindre grad handler om, at de ikke vil læse. De har simpelthen svært ved at se læsning og bøger som noget, man kan dyrke i fællesskabet med vennerne.

Adrian to the rescue

Det har Adrian selvfølgelig en løsning på: Læsetricks! I kampagnens fire videoer har han teltet fyldt med gode råd til, hvordan man gør læsning sjovere og nemmere at presse ind i et travlt børneliv. Og han undersøger også, hvordan man forener fællesskab og læsning i verdens fedeste, sjoveste, brandvarme bogklub. 

Du kan finde alle de mange læsetips på eReolen GO. Her er der både anbefalinger til forrygende gode bøger og alle de andre videoer med Adrian. 

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem eReolen GO og Centralbibliotekerne.