Flere og flere børn lære at læse – og læser rigtig godt! Men mange af dem, viser forskellige undersøgelser, synes faktisk ikke det er særlig sjovt at læse. Vi vil gerne være med til at gøre læsning sjovt! Og en af de måder, der gør læsning fornøjeligt for børn, er hvis de voksne omkring dem også læser – hvis de voksne vel og mærke selv synes det er alle tiders. Derfor har vi på biblioteket taget fat i nogle gode kolleger fra Sverige, Norge og Finland i et Nordplus projekt, for at høre dem, hvilke gode råd de har til underholdende familielæsning.