Hjælp med at finde forårets tegn

20.04.23
Foråret er allerede godt i gang. Bøgen er sprunget ud og fuglene pipper lystigt, men der er stadig mange andre tegn at finde - og dem kan du hjælpe forskerne med at finde. I Find Foråret skal vi undersøge hvor og hvornår 20 forskellige forårstegn viser sig i naturen for første gang. For eksempel årets første landsvale, når I hører gøgen kukke og de første gæslinger i søen.

Men hvorfor være med?
Klimaforandringer kan påvirke tidspunktet for hvornår forskellige arter er aktive i naturen, og det vil vi gerne vide mere om, så vi bedre kan forstå, hvordan vi bedst beskytter dem. Det kan alle hjælpe med til i Find Foråret.

Det eneste I skal bruge er en telefon og lysten til at komme ud i naturen og nyde foråret. Der kan findes forårstegn langt ind i maj, så det er bare om at komme ud i naturen.

Sådan gør du
Download appen ’Arter – Indberetning’ og opret en bruger
Tag billeder og registrer de 20 forårstegn, I finder i naturen
Følg aktiviteten ’Find Foråret’ i Arter, og se hvor og hvornår andre har fundet forårstegnene.
Se de 20 forårstegn I skal holde øje med her: www.findforaaret.dk

Appen Arter her kan downloades via:
App Store: https://tinyurl.com/iphone-arter
Google Play: https://tinyurl.com/android-arter

Find Foråret er et samarbejde mellem Danmarks Naturhistoriske Museer og er støttet af 15. Juni Fonden.