#Verdensmålsuge2023
18.04.23
Uge 17 er Bibliotekernes Verdensmålsuge, og på biblioteker landet over sættes der fokus på FN’s 17 Verdensmål. Det gribes an på mange forskellige måder, men fælles er det, at formålet er at skabe aktiviteter, der formidler både viden og bevidsthed om verdensmålene.
På Slagelse Bibliotekerne er fokus især på ”Verdensmålene i børnehøjde”, men der bliver også lidt for de voksne. Ugen igennem vil der i både Korsør, Skælskør og Slagelse være aktiviteter på bibliotekerne, men ikke kun der, for biblioteket flytter også ud i naturen, og håber at både børn og deres familier vil med ud at opleve. Der skal bl.a. kigges på insekter, lyttes til historier, laves kreative brugsgenstande af genbrugsmaterialer, snakkes om biodiversitet – og så kan man både møde bier og blomsterfrø - og høre om, hvorfor begge er så vigtige for os alle.
Tags