Jens Blendstrup
Nu bagefter hvor vi har boet her i 10 år har jeg fundet på flere grunde end der egentlig var dengang vi havnede her. Sådan er det med mennesker; der skal ofte være en mening med det hele.
Overfor københavnere siger jeg her er billigt at bo. Overfor naturelskere siger jeg det er pga. havet. Overfor havnearbejdere siger jeg det er pga. alle de gamle kraner og skibe. Og overfor folk der er bange for terror siger jeg her er fredeligt. I virkeligheden er det nok en blanding af mange andre ting der gør, at man ender hvor man ender.
Jeg har aldrig haft noget arbejde i Korsør. Jeg har heller ikke haft noget arbejde i København, hvor jeg boede før. Jeg er jo forfatter, og er min egen mobile arbejdsplads. Dvs. jeg rejser rundt i landet og er på et par timer, hvorpå jeg forsvinder tilbage til min provinsby. På en skala fra 1 til 10 tror jeg godt man kan sige Korsør er i top, når det kommer til placering for enden af Sjælland, lige ved Fyn og utroligt tæt på Jylland.
Jeg har ikke nogen familiemæssig tilknytning til Korsør. Har aldrig haft en tante eller en onkel, der boede her. Korsør var byen man kom frem til med færgen. Hvorpå man kørte videre med toget. Men jeg er født i provinsen. Nærmere bestemt i Risskov ved Århus. Men det er snart 30 år siden jeg boede der. Jeg har boet 10 år i Odense og 10 i København, og så har jeg også boet nede ved Bisserup i et par år.
Risskov er der jeg blev formet. (Korsør er der jeg feder ud. På den måde betyder det noget hvor gammel du er når du ankommer til provinsen. ) Og jeg kan stadig høre hvordan de bankede villakvarteret op. Hamrene og samtalerne over hegnet. Somrene i provinsbyen. Ispapiret der klistrede til de bare tæer, som man bare ikke kunne få af. Risskov er vigtigere end Korsør for mig, fordi det var min første provins, den med forældrene og teenageårene, forsamlingshuset, og alt det andet.
Korsør er anderledes. Mere rå. Det er en pendlerby. Men jeg holder meget af egnen. Jeg kan godt li dialekter. Og jeg kan godt li at bo lidt på afstand af det hele. Ikke for langt borte, for guds skyld. Men lidt. På den måde er der altid en rejse, der skal overstås før jeg er fremme i det de kalder centrum. Det passer mig fint. Så kan jeg komme ind med 4 toget, og være naiv og provinsagtig. Det giver også et frisk blik på hovedstaden. Men på en måde er provinsen jo også et centrum. Den er centrum i dit liv. Der du trækker vejret størstedelen af tiden. Der hvor du kan slappe af og føle dig hjemme. Og det er immervæk også noget.
Jens Blendstrup
Om Jens Blendstrup:
Jens Blendstrup er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og historie fra Odense Universitet. Han er forfatter til en lang række bøger bl.a. 'Gud taler ud', mens hans seneste bog 'Slagterkoner og bagerenker' faktisk foregår i Korsør, hvor Jens Blendstrup også selv bor. Endelig så optræder Jens Blendstrup som forsanger i Frodegruppen 40, hvor digterens lyrik ledsages af forskellige musikgenrer.