Kurt Alex Thomsen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
09.02.17
Jeg er nu 81 år og min kone Bente er 78 år. Vi kom første gang til Korsør i 1963, hvor jeg som ung søløjtnant gjorde tjeneste på Flådestation Korsør i 3 år frem til 1. januar 1966

 

 

 

 

Det var nogle dejlige år.  Vi fandt lynhurtigt en lejlighed på Motalavej som dengang var et splinternyt boligområde. Dejlige lejligheder, det var nærmest fashionabelt dengang.

Flådestationen var ny og der var meget at tage fat på for at få den til at fungere godt. Vi var unge, og Bente fandt hurtigt et arbejde som kontorfunktionær hos Henry Jensen, som var kobber – blik – og rørmester, i dag vel det samme som en VVS mester.

Vi havde vores lille søn med, født i oktober 1960. Men det gav ingen problemer. Det var nemt at finde hjælp til børnepasning.

Vi lærte hurtigt det dejlige område med den store natur at kende. Korsør Lystskov og strandene var nogle af de steder, hvor vi færdedes i fritiden med stor glæde.

I tre sæsoner var jeg aftenskolelærer hos FOF i Korsør med den navnkundige og karismatiske Gudrun Christiansen som leder. Sammen med hende opfandt vi en ny undervisningstype, som vi gav navnet MEDBORGERKUNDSKAB.

Vi gennemgik de mest almindelige typer af viden, som ”Skriv selv din selvangivelse” – alt for mange mennesker dengang havde nærmest en rædsel for at gøre noget forkert i forhold til myndighederne, så ganske almindelige lønmodtagere brugte formuer på at få revisorhjælp til den slags elementære ting.

Vi drøftede også med medborgerne (eleverne), hvad aktier og obligationer var for noget – for mange var det en ”by i Rusland”, men vi forsøgte at gøre det tilgængeligt. Det er jo ikke ligefrem mystisk, så enhver kan faktisk lære at forstå det.

Efter tre år, var det hele forbi. Jeg skulle videre i den omgangstjeneste, som er almindelig i Forsvaret den dag i dag. Tre til fire år i et job og så videre til det næste. Formålet med det er naturligvis at give den enkelte officer så indgående en uddannelse og kendskab til sit værn som muligt. Men bonuseffekten er jo også, at man undgår at ”sande til” i jobbet. Man bliver hele tiden udfordret til det yderste.

Vi mistede for en tid tilknytningen til Korsør, som vi ellers var blevet meget glade for.

Så i 1965 kom jeg til kadetskibet ÆGIR, hvor jeg sejlede; både som fast officer om bord, men også som lærer for kadetterne.

I 1992 – efter nærmest 30 år borte fra Korsør – blev jeg igen udstationeret til Korsør. Denne gang som øverste Chef for Flådestationen med titel af Kommandør.

På dette tidspunkt var der truffet politisk beslutning om at udflytte en stor mængde funktioner fra Holmen i København til Flådestationerne i Korsør og Frederikshavn. Dette projekt havde jeg selv været med til at planlægge i perioden 1989 til 1992.
Selve udflytningen fandt sted i perioden 1992 til 1996 og medførte blandt andet, at personalet / personellet på Flådstationen Korsør voksede fra ca. 330 til omkring 1.600 individer.  75% af personellet var civilt ansatte og ca. 25% var uniformeret søværns personale af alle grader.
Det var en gigantisk opgave at få hele styrken til at fungere godt på så kort tid, både fagligt og samarbejdsmæssigt. Det oprindelige civile personale tog de mange ændringer i ”stiv arm” og fortjener stor respekt for det.

Personligt faldt Bente og jeg godt ind i livet i Korsør, endnu engang. Denne gang slog vi os ned i en andelsbolig på Højen – splinternyt og dejligt hus, som passede fint til den kommende pensionist tilværelse.
Bente fik arbejde på plejehjemmet på Lützensvej og senere Quistgården, hvilket passede fint til hendes professionelle kompetencer. Hun var på personalets vegne medansvarlig i byggegruppen for den bedst mulige indretning af Quistgården til formålet som moderne plejehjem.

Efter min pensionering i februar 1996 arbejdede jeg som projektansvarlig på nogle projekter for Korsør Havn. Det første projekt var afholdelse af havnens 200 års jubilæum, hvor man politisk havde besluttet at afholde en festuge i den anledning.
Senere arbejdede jeg med andre projekter, som bl.a. bygning af nogle kornpakhuse, samt reparation og opdatering af nogle gamle og nedslidte kajer og senere igen som Havnechef for Korsør Havn i omkring ved 5 år.

Både Bente og jeg indgår aktivt i forskellige forenings – og klubaktiviteter, og vores datter og børnebørn bor også i byen. Så vores sentilværelse har også formet sig særdeles fordelagtigt for os. Vi har familie, mange venner og endnu flere bekendte i Korsør; Vi er meget glade for at bo i Korsør og har ingen planer om at forlade byen og området.

af Kurt Alex Thomsen

 

Om Kurt Alex Thomsen:

Kurt Alex Thomsen har en lang militærkarriere bag sig og er tidligere chef for Flådestation Korsør med titel af Kommandør. Han blev pensioneret fra forsvaret i 1996, hvorefter han arbejdede på en lang række projekter for Korsør Havn og bl.a. var havnechef for Korsør Havn. Han bor i dag i Korsør med sin kone Bente.

Tags